" De fantastiske tre " i Pakhus 64.
KUNSTAVISEN 02 -2016.
Af Bo Gorzelak Pedersen.
Udstilingen "De fantastiske tre" byder på værker af henholdsvis Dick Nyhuus, Johnny Erbs og Søren Romby. Det fremgår desværre ikke af
udstillingsfolderen eller andetsteds, præcis hvad det er, der gør de tre fantastiske, men jeg er selvfølgelig villig til at tro, at de er det. Når de nu selv siger det.
Deres værker klæder i hvert fald hinanden, ophængt - som de er - blandet med hinanden i en slags stille kælder-samtale om naturen og kulturen og måske især
om det, det falder midt i mellem, det ubestemmelige. Johnny Erbs teknisk dygtige, figurative malerier viser ophobninger af ting, natur- og
menneskeskabte i en slags terrain vagues. Et stort værk viser den brølende kronhjort, som vi kender så godt, som et mix af kød og mekanik
placeret i et landskab, der bærer præg af både industri og af vild natur. I diamentral modsøtning til Erbs fortætninger er Søren Rombys
naturskildringer, sarte og med en fin fornemmelse for den lethed, der også undertiden hører naturen til. Når Romby er bedst, er han en
spændende, personlig og intim maler, og han er værd at lægge mærke til. Hans oliekridt tegning "Landskab" var for mig udstillingens højdepunkt,
et mege overbevisende værk.
Bedst repræsenteet på udstillingen er Dick Nyhuus, som også og ikke uden grund fremstår som den mest erfarne og mest afklarede. Nyhuus'
værker, forekommer det mig, har en særlig kvalitet, som er vanskelig at gribe med ord. De er som om, de er fundet eller reddet lige på
kanten til kaos, og de har bevaret det kaotiskes aura eller skær. Det giver værkerne, selv når de er forholdsvis simple, et voldsomt og
facinerende perspektiv.
Jeg ved ikke, om "urbanrustikt" overhovedet er et udtryk, eller om det bare er noget, jeg selv lige har fundet på. Hvis det findes , så er
udstillingsstedet Pakhus 64 i Aarhus urban-rustikt. Det er nogle halvmørke kælderlokaler i en baggård - og med rå vægge og diverse
kælderinstallationer af ikke- kunstnerisk karakter. Der er ikke plads til så mange værker, og man kan hveken købe kaffe eller postkort.
Man kan bare se på kunst - og netop derfor kan jeg godt lide at komme der. Der er ikke så meget pjat. Udstillingen med "De fantastiske tre"
passer gevaldig godt til rummene, og ikke mindst konfronteret med Nyhuus' skulpturer og objekter dernede føler man sig som besøgende
som en slags kunsting -finder, der netop er faldet ove noget godt. Jeg anbefaler at prøve det selv.