"De fantastiske tre" i Pakhus 64, Aarhus.

KUNSTAVISEN 02 2016.

Af Bo Gorzelak Pedersen.

Udstillingen "De fantastiske tre" byder på værker af henholdsvis Dick Nyhuus, Johnny Erbs og

Søren Romby. Det fremgår desværre ikke af udstillingsfolderen eller andetsteds, præcis hvad det er,

der gør de tre fantastiske, men jeg er selvfælgelig villig til at tro, at de er de. Når de nu selv siger det.

Deres værker klæder i hvert fald hinanden, ophængt - som de er - blandet med hinanden i en slags stille

kælder-samtale om naturen og kulturen og måske især om det, der falder midt -i-mellem, det

ubestemmelige. Johnny Erbs teknisk dygtig, figurative malerier viser ophobninger af ting- og

menneskeskabte i en slags terrain vagues. Et stort værk viser den brælende kronhjort, som vi

kender så godt, som et mix af kød og mekanik placeret i et landskab, der bærer præg af både

industri og af vild natur. I diamentral modsætning Erbs fortætninger er Søren Rombys natur-

skildringer sarte og med en fin fornemmelse for den lethed, der også under tiden hører naturen til.

Når Romby er bedst, er han en spændende, personlig og intim maler, og han er værd at lægge

mørke til. Hans oliekridt-tegning "Landskab" var for mig udstillingens højdepunkt, et meget

oberbevisende værk.

Bedst repræsenteret på udstillingen er Dick Nyhuus, som også og ikke uden grund fremstår som

den mest efarne og mest afklarede. Nyhuus` værker, forekommer det mig, har en særlig kvalitet,

som er vanskelig at gribe med ord. Det er som om, de er fundet eller reddet lige på kanten til kaos,

og de har bevaret det kaotiskes aura eller skær. Det giver værkerne, selv når de er forholdsvis

simple, et voldsomt og facinerende perspektiv.

Jeg ved ikke, om "urbanrustikt" overhovedet er et udtryk, eller om det bare er noget, jeg selv lige

har fundet på. Hvis det findes, så er udstillingsstedet Pakhus 64 i Aarhus urban-rustik. De er

halvmørke kælderlokaler i en baggård - og med rå vægge og diverse kælderinstallationer af ikke-

kunstnerisk karakter. Der er ikke plads til så mange værker, og man kan ikke købe kaffe eller

postkort. Man kan bare se på kunst - og netop derfor kan jeg godt lide at komme der. Der er ikke

så meget pjat. Udstillingen med "De tre fantastiske tre" passer gavaldig godt tilrummene, og ikke

mindst konfronteret med Nyhuus`skulpturer og objekter dernede føler man sig som besøgende som

en slags kunst-finder, der netop er faldet over noget godt. Jeg anbefaler at prøve det selv. 

     

  

      

 

 

 

 

Flere...